Nyttig info

Frister for indberetning og betaling af moms

Kvartalsvis:

  1. kvartal 2025 – indberettes og afregnes senest d. 2. juni 2025
  2. kvartal 2025 – indberettes og afregnes senest d. 1. september 2025
  3. kvartal 2025 – indberettes og afregnes senest d. 1. december 2025
  4. kvartal 2025 – indberettes og afregnes senest d. 2. marts 2026

Halvårsvis:

  1. halvår 2025 – indberettes og afregnes senest d. 1. september 2025
  2. halvår 2025 – indberettes og afregnes senest d. 2. marts 2026

Den nye bogføringslov:

I maj 2022 vedtog Folketinget en ny bogføringslov, der indeholder krav om digital bogføring og digital opbevaring af bilag. Kravet om digital bogføring træder i kraft for de første virksomheder 1. juli 2024. Her er der tale om de virksomheder med pligt til at indsende årsrapporten efter årsregnskabsloven (selskaber) der har regnskabsperiode fra 1/7-30/6. For selskaber med regnskabsperioden 1/1-31/12 træder kravet i kraft fra d. 1. januar 2025.

For de virksomheder som ikke har pligt til at indesende årsrapporten efter årsregnskabsloven (personligt ejede virksomheder), som ligeledes i 2 på hinanden følgende år har en omsætning der overstiger kr. 300.000, forventes kravet om digital bogføring at træde i kraft fra 1. januar 2026 eller senere.

Bogføringsprocedure:

Som en del af den nye bogføringslov skal alle virksomheder (som også er omfattet af ovenstående) udarbejde en bogføringsprocedure, som beskriver følgende:

1. Virksomhedens procedurer for at sikre, at alle virksomhedens transaktioner løbende registreres.

2. Virksomhedens procedurer for at sikre, at virksomhedens regnskabsmateriale opbevares på betryggende vis.

3. Hvilke medarbejdere, der er ansvarlige for procedurerne efter nr. 1 og 2.